Der er næppe en dansk familie der ikke kender klassikeren svensk pølseret. Den har nu intet med Sverige at gøre. De nægter ihvertilfald et hvert kendskab til at være opretsland til retten. Rygtet siger at det er en dansk familie på campingtur i det svenske, der i tidernes morgen opfandt retten.
Selvom det er en dansk klassiker og kendt af de fleste familier som en god og venlig børneret, er det en god ide at vælge gode råvarer når retten skal laves. Det gør en stor forskel på hvordan retten ender med at smage.
Brug gode faste kartofler, som ikke koger så nemt ud. En god en er aspargeskartoflerne. Med hensyn til pølserne, så vælg nogle der har meget kød i. Forskellen ligger i, at de ikke alene smager af mere, så smatter de ikke ud i retten og er også langt sundere. Køb dem evt. hos en slagter eller vælg de bedre fra supermarkedet.
Herunder følger en fantastisk opskrift på svensk pølseret. Nyd den og velbekomme.
Svensk pølseret
Opskriften er til en 3-4 personer, men kan nemt laves dobbelt så stor, så der er en portion til den næste dag eller fryseren.
Ingredienser
- 1 kg Kartofler
- 500 gram Pølser
- 1 stk. Løg almindeligt
- 10 gram Smør
- 2 spsk. Paprika Edelsuss
- 1 dåse Tomatpure
- 2-3 dl Mælk
- 1/2 dl Piskefløde
- Lidt Groft salt
- Lidt Timian gerne frisk
- Peber
- Lidt Ketchup
Sådan gør du
-
• Skrald og skær kartoflerne i mindre stykker og kog den møre i 20-25 min. Det er vigtigt at de ikke er kogt ud. Har du en rest fra dagen før så brug evt. dem. Om sommeren kan man med fordel lade kartoflerne bibeholde skralden på. Husk dog at vaske kartoflerne grundigt for jord først.
• Skær pølserne ud i små stykker.
• Pil og hak løgene.
Start med at lægge smørret i en stor gryde ved høj varme. Lad det bruse op og blive gyldent. Svits derefter løget et par minutter, til de er bløde og gyldne.
Tilsæt paprika og pølser og lad løg, paprika og pølser svitse yderlig i 3-4 minutter.
Skru ned for blusset til lav varme og tilsæt kartoflerne og de øvrige ingredienser i opskriften.
Lad retten småsimre i min. 15 minutter, men gerne længere, for jo længere den får lov til at simre, jo mere smag vil retten opnå. Blandt andet fra den tilsatte timian.
Er du ikke til at lave mad selv, så læs mere om måltidskasser hos gastrofun.