Kender du de bedste tips til den perfekte burger? Her kommer i hvert fald et par gode råd med på vejen. En burger er et populært valg på spisebordet og noget, der falder i langt de flestes smag. En burger kan laves i uendelige variationer – alligevel er der nogle basis komponenter, som slet ikke kan undværes. Den klassiske burger består af en burgerbolle, en oksekødsbøf samt fyld. Se med her, og læs guiden der hjælper dig til at lave den absolut bedste burger.
1 – En klassisk burgerbolle
Ja, hvad er egentlig en klassisk burgerbolle. I Danmark har vi tradition for at lave burgerboller der består af hvidt brød, eventuelt toppet med sesam. Der er dog mulighed for at variere burgerbollen efter dine præferencer og stadig opnå den helt perfekte bolle, der omslutter burgerens saftige indhold.
Hvis du laver dine egne burgerboller, så er det vigtigt, at de får lov til at hæve tilstrækkeligt. Uanset hvilken dej du vælger, er det nemlig fælles for alle gode burgerboller, at de skal være luftige.
- Skær en passende størrelse vel hævet dej ud med en fugtet kniv. Undgå at ælte dejen, da du på denne måde presser luften ud.
- Form forsigtigt bollen rund og pres den meget led flad.
- Bag dine burgerboller efter forskrifterne for den dej du har lavet.
- Efter at dine burgerboller er færdigbagt, er det en god ide at skære den over og riste den i ovnen, inden du samler din burger.
2 – En saftig oksekødsbøf
Det vigtigste for en oksekødsbøf til din burger er, at den ikke bliver tør og gummi agtig. Hvis du gerne vil have de bedste forudsætninger for at undgå lige præcis dette, så er det en fordel at købe det hakkede kød hos en slagter, hvor produktet ikke er pakket i en lukket beskyttet atmosfære, som det du kan købe i køledisken. Vælg gerne oksekød med rigeligt fedt.
- Masser kort oksekødet med en smule salt, inden de formes til runde, store og flade bøffer.
- Husk at burgerbøffen skrumper en del når den bliver stegt.
- Steg din burger bøf i en kombination af smør og olie, for den perfekte stegeskorpe.
3 – Lav din egen mayonnaise
En mayo er for de fleste helt essentiel som en del af burgeren indhold. Og bevares, det er muligt at købe god mayonnaise i supermarkedet, men det kan på ingen måde slå en hjemmerørt nylavet mayo fra køkkenbordet. Brug meget gerne en blender, det gør det hele meget nemmere.
- Blend alle ingredienserne sammen, lige bortset fra olien
- Tilføj langsomt olie og blend den helt ud, inden du tilfører mere.
- Brug eventuelt en teske, så ikke du får tilført for meget olie og så du undgår den skiller.
- Husk at smage din hjemmerørte mayo til med salt og peber.